Ny Spejder?
Her et overblik over, hvad lederne i Sortebrødrene anbefaler, man som ny spejder anskaffer sig.
Listen er primært rette mod de yngste spejdere fra Familiespejd, Mikro og Ulve, men kan tjene til inspiration til alle.
Vi linker til spejdernes egen butik, Spejder Sport, hvor man som medlem af deres kundeklub kan få gode rabatter. Men de fleste ting kan også findes i eks. Biltema, Eventyrsport, Friluftslageret osv. eller diverse webshops som Outnorth.
I de tidlige spejderår er det ikke nødvendigt at lave en stor udskrivning og investere i det dyreste. Skal man prioritere er:
- god sovepose, som spejderen selv kan pakke ned
- gode sko
godt regntøj og gummistøvler
der, hvor man kan lægge lidt ekstra.
Spejder Sport har også denne samlede side: https://www.spejdersport.dk/ny-spejder/ hvor man kan se forskellige produkter eller denne blogside:
https://www.spejdersport.dk/guides-viden/spejder/musthaves-til-den-nye-spejder/
Hvad skal jeg bruge som spejder-listen:
- Uniform. Sørg for, der er plads til en trøje eller jakke indenunder.
- Tørklæde.
- Spejderbælte og spejderpung. Nice to, ikke need to før de skal have en dolk, hvilket først sker, når de er Ulve.
- Rygsæk eller taske, som spejderen selv kan bære og pakke. Det kan være en rygsæk eller en ’duffelbag’. Tasken kan også være fars gamle sportstaske, bare den opfylder kravet om, alt samlet et sted og spejderen selv kan pakke.
- Liggeunderlag. (ikke oppusteligt!) Vi anbefaler dette foldbare underlag eller et underlag i skum, som nemt kan rulles samt elastikker til det. En lille spejder har ikke brug for oppusteligt underlag. De har brug for, de selv kan pakke det sammen.
- Sovepose inkl. pose, der er større end den, som posen kommer i. Alle juniorsoveposer er gode. Læs på længde. De fleste soveposer skal fylde så lidt som muligt, hvilket kan gøre det svært at proppe den ned i den kompressionspose, soveposen kommer med.
Køb derfor gerne en kompressionspose, der er et nummer større.
- Spisegrej inkl. en pose at have det i. (sammen med viskestykket til opvasken). Vi anbefaler klart dette: https://www.spejdersport.dk/wildo-camp-a-box-basic-biobased-spisesaet-blaa (fås i forskellige farver) og denne kop, som vi kalder Mug (fås i forskellige farver.) samt bestik hjemme fra skuffen.
- Navn på alt. Navn på alt, der kommer med på tur. Uniform, tørklæde, bestik, sovepose, poser, spisegrej. Det hele. Man bliver overrasket over, hvor ens alting er, når det ligger i en bunke i teltet.
- Godt humør! Ud på tur – aldrig sur.